Ofte stillede spørgsmål

Hvordan fungerer det?
 

  • Når du bestiller hos os vil vi være i kontakt med dig fra start, for at sikre, at vi har de rigtige oplysninger og aftalte opsamlingstidspunkter.
  • Vi vil informere dig om, hvad du skal have klar inden afhentning, (bl.a. billet, vægtgrænser, evt. ID) så processen går så nemt som muligt.
  • Vi har udført dit online check-in inden vi henter bagagen hos dig
  • Nå vi ankommer sætter vi bagage-tags på bagagen og du modtager kvitteringerne. Vi informerer dig også om sikkerhed omkring pakning af bagage.
  • Du får udleveret boardingkort (dette kan du også selv printe eller have på mobiltelefon afhængig af flyselskab). Ændrer du sæde eller andet mindre end 24 timer før afrejse, skal du selv printe boardingkort.
  • Vi sørger for transport og aflevering af bagagen til lufthavnen.
  • Når du selv ankommer til lufthavnen går du udenom køen til check-in og direkte til sikkerhedskontrollen med dit boardingkort.
  • Husk altid dit pas, også indenfor Schengen, da dette er det eneste valide ID de fleste danskere har til udlandet.
  • Hvis der kræves visum for dig til din destination, skal pas medbringes og være gyldigt i 6 måneder efter hjemrejse.
Hvilket tidspunkt på dagen afhenter I min bagage?
Ved flyafgange indtil kl. 15.00 afhentes bagagen dagen inden efter nærmere aftale i tidsrummet 15.00 til 21.00. Ved flyafgange efter kl. 15.00 afhentes bagagen mellem 07.00 og 12.00 samme dag. Et mere præcist tidspunkt angives 2 dage for afrejse.
Modtager jeg mine boardingpas?

Du modtager alle de rejsendes boardingkort når vi ankommer, så I kan gå direkte til sikkerhedskontrollen når I ankommer til lufthavnen. I er velkommen til også selv at printe boardingkort på flyselskabets hjemmeside. Husk, at hvis du ændrer i din booking mindre en 24 timer før afrejse, skal du selv printe boardingkort idet, de boardingkort vi har printet så er ugyldige.

Hvis min bagage ikke kommer frem eller er beskadiget
Skulle det ske at din bagage ikke kommer frem på din destination eller den er beskadiget, er det dit flyselskab (evt. charterselskab) du skal tage kontakt til for at fremfinde bagagen eller for erstatning – præcis som det også ville være hvis du ikke benytter VALiZO.

Du er altså sikret lige så godt som du ellers vil være!

Skulle det ske må du meget gerne tage kontakt til VALiZO alligevel, så vi evt. kan hjælpe og så vi kan undersøge sagen til bunds for at højne kvalitten hele vejen – også når bagagen er overleveret til flyselskab og lufthavn.

FORSIKRING: Har du kostbar bagage med (f.eks. dyre cykler) så husk at afstemme din rejseforsikring med dit forsikringsselskab. Flyselskaber generelt dækker kun i begrænset omfang (“almindelig rejsebagage”) efter gældende lovgivning. VALiZO følger de samme regler hvis uheldet er ude mens bagagen er i VALiZOs varetægt, så du er ensartet stillet.

Skal jeg vise pas når I kommer?

Vi skal altid se gyldigt billede ID (pas eller kørekort) for alle rejsende ved check-in. Sygesikringskort er ikke nok, så derfor er det ofte pas som er at foretrække og det eneste børn ofte er besiddelse af. Hvis der er krav om pas ved indrejse til det land du skal rejse til, skal vi se gyldigt pas (og evt. visum hvis det kræves) på alle rejsende. Vi anbefaler dog altid at have pas med på alle rejser, da du skal kunne bevise dit statsborgerskab i udlandet. Som dansker har vi kun pas som gyldigt ID – også indenfor Schengen. Bankkort og kørekort er ikke er gyldigt ID. Vi kan hjælpe jer hvis I har alle pas klar når vi kommer, så kan vi sammen kontrollere gyldighed og rådgive jer hvis der skulle være udfordringer. Tjek udløbsdatoen på passet og minimumskrav til gyldighedsperiode for din destination i god tid før afrejse. Hos nogle flyselskaber kan der også være krav om at vise ID ved check-in på hjemrejsen.

Hvad gør jeg hvis jeg alligevel ikke skal rejse efter at have afleveret min bagage til jer?
Bagagen forbliver i lufthavnen hvor du enten selv kan afhente den hos flyselskabets handler. Alternativt er du velkommen til at kontakte Valizo for at aftale muligheden for en returopsamling uden ekstra beregning. Valizo kan også hjælpe med nødvendig tolddeklaration og procedure.
Skal alle rejsende være til stede når I afhenter bagagen?
Nej – ikke hvis I er “nær familie” (forældre og børn), vi forventer blot at der er en person (myndig person som er med på rejsen, som kan aflevere bagagen til os og fremvise billetten (med bookingnummer og/eller billetnummer).

Rejser I som venner, grupper eller familie som ikke er den nærmeste (forældre og børn), skal der være en tilstede fra hver familie, selvom I har booket på samme billet.

Hvad hvis jeg ikke er hjemme når I ankommer?
Skulle du mod forventning ikke være hjemme når vi ankommer, må vi desværre køre videre. Vi kan forsøge at hjælpe ved at du ringer til os så snart du kan se det kan blive en udfordring med det aftalte tidspunkt.

Vi kan desværre ikke tillade at bagagen udleveres af andre personer

Overvægt og stort bagage
Ønsker du at medtage stor bagage eller bagage udover vægtgrænsen angivet på din billet, vil det ofte være muligt at bestille og betale dette til dit flyselskab på forhånd. Alternativt vil betaling skulle ske i handlerens kontor i lufthavnen, fx. hos Aviator, som ligger i terminal 2 i Kastrup Lufthavn. Det skal ske inden security.

Stor bagage angives ved bestilling af opsamling og skal som udgangspunkt kunne håndteres af én person. Er du i tvivl, så kontakt os.

Sikkerhed
VALiZO er sikkerhedsgodkendt af luffartsselskaberne og de danske myndigheder. Alle medabejdere er desuden politi og/eller PET sikkerhedsgodkendt, samt godkendt af lufthavnens egen security.

Al bagage transporteres efter godkendte sikkerhedsprocedurer og evt. opbevaring af bagagen efter transport sker i aflåste og forseglede lokaler uden offentlig adgang. Vores procedurer tilsikrer at fremmede ikke har adgang til bagagen.

Rejsedokumenter som pas og visum

Rejser til visse lande (typisk alle uden for Schengen-aftalen) kræver gyldigt resedokmentation i form af fx. pas og visum. Hvilket dokumenter der kræves er afhænger af det land du skal til og varierer også i forhold til ens statsborgerskab. 

Det er dit ansvar som rejsende at sikre alle betingelser er opfyldt. VALiZO skal tjekke gyldighed og kan ikke udføre tjekind hvis rejsedokumenter mangler eller er ugyldige.

USA rejser

Til USA kræves typisk en ESTA for almindelige turistrejsende. Det er vigtigt der søges om ESTA elektronisk mindst 72 timer før afrejse.

Bemærk der findes mange “fake” sider til ansøgning af ESTA, brug altid den officielle side her: Link til ESTA

Du skal også huske at registrere dine oplysinger hos flyselskabet, læs bl.a. her vedr. SAS rejser til USA: SAS til USA